Partshøring

Når jobcentret/kommunen skal træffe en afgørelse skal du som part i sagen have mulighed for at komme med en udtalelse inden sagen afgøres.

Dette kaldes en partshøring og er en vigtig del af den sagsoplysning, der gør, at kommunen kan træffe en afgørelse på det bedst mulige beslutningsgrundlag.

Derfor skal du partshøres, inden kommunen træffe en afgørelse, som er til ulempe for dig – i dette tilfælde, at kommunen vil stoppe dine sygedagpenge.

Hvis du er uenig i, at dine sygedagpenge skal stoppe, er det derfor vigtigt, at du reagerer og svarer, når kommunen giver dig mulighed for at blive partshørt inden de træffer en afgørelse.

Det er min erfaring, at det er lettere at få kommunen til at ændre opfattelse, hvis du reagerer i partshøringsperioden. Når først kommunen har truffet en afgørelse om stop af sygedagpenge er det min oplevelse, at kommunen er tilbøjelige til at fastholde afgørelsen, selv om du har gode argumenter. Hvis kommunen fastholder en allerede truffet afgørelse efter at du har klaget, så skal de sende afgørelsen videre til Ankestyrelsen.

Kommunen giver dig typisk en uges tidsfrist til at svare. Hvis du har brug for mere tid, man du bede kommunen om længere tid til at afgive dit partshøringssvar. Du vil ofte have brug for mere tid, hvis du f.eks. skal i kontakt med en rådgiver først. Jeg oplever, at kommunen gerne give en udvidelse af tidsfristen, når du spørger om det. Jeg hjælper dig gerne med at formulere en forespørgsel til kommunen om udsættelse af partshørings-tidsfristen.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *