Mine sygedagpenge stopper…

Velkommen!

Velkommen til sygedagpengehjælp.

Hvis du er sygemeldt og modtager sygedagpenge (eller din arbejdsgiver modtager sygedagpenge som refusion til din løn), så kan du opleve at modtage et brev i din digitale postkasse, at kommunen vil stoppe dine sygedagpenge og i stedet sætte dig i et jobafklaringsforløb med en lavere ydelse, der hedder: “Ressourceforløbsydelse”.

Måske er du uforstående og måske føler du, at det virker unfair at miste sygedagpengeretten mens du stadig er sygemeldt. Måske ER det ikke korrekt, at du skal overgå til ressourceforløbsydelse. Måske er det korrekt. Det er her, at jeg vil tilbyde dig hjælp. For det kan være, at kommunen tager fejl, eller det kan være, at kommunen endnu ikke har tilstrækkelige oplysninger til at træffe en afgørelse om stop af sygedagpenge, det kan f.eks. være lægelige oplysninger, de ikke kender, eller at du ikke er blevet tilstrækkeligt hørt i dine egne synspunkter.

Inden kommunen træffer en afgørelse om stop af sygedagpenge skal de høre dig først – det, der kaldes en partshøring. Derfor tilbyder jeg dig at lave et udkast til et partshøringssvar til kommunen. [link]. Hvis du alle har modtaget en afgørelse om stop af sygedagpenge kan du klage. Her tilbyder jeg at lave et udkast til en klageskrivelse, som du efterfølgende selv kan sende til jobcentret. [link].

Hvad enten der er tale om et partshøringssvar eller en klageskrivelse, så laver jeg udkastet på baggrund af kommunens brev om partshøring eller kommunens afgørelse om stop af sygedagpenge samt på baggrund af de “sagsakter”, som kommunen har om din sygedagpengesag.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *